Statens nationalisering af lufthavnen er en beslutning af enorm rækkevidde – og en gave til et presset ATP

Lad os kalde en spade for en spade. Når den danske stat med et slag overtager 98,6 procent af aktierne i Københavns Lufthavne, uden at formanden for bestyrelsen aner et kvæk, så er der ikke tale om en helt fredelig giganthandel, men om at den danske stat benytter lejligheden til at nationalisere et stykke markant dansk infrastruktur. Det er opsigtsvækkende, at lufthavnen markante formand, tidligere Falck-direktør Lars Nørby Johansen, som også er formand for både William Demant og Codan, ifølge TV 2 »ikke havde set det komme«, at staten pludselig satte sig på lufthavnen. Næsten præcis tre årtier efter at den danske stat begyndte privatiseringen af Københavns Lufthavn, er staten dermed tilbage som – på nær 1,4 procent – eneejer af Danmarks vigtigste lufthavn. Man kan derfor i dag også spørge, hvad ideen var med at sælge Københavns Lufthavn, da Mogens Lykketoft (S) var finansminister i 1990erne for nu at købe den igen? Svaret blæser i vinden. Det er også derfor, at det er en beslutning af enorm rækkevidde, at den danske stat vil bruge 32 milliarder kroner på at købe de 60,8 procent af aktierne, som Finansministeriet ikke allerede har. Det har en stor symbolsk værdi, at SVM-regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er enige om at købe lufthavnen tilbage som et stykke kritisk ejerstruktur, og med et løfte om, at staten ligesom i tilfældet Ørsted vil være strategisk ejer af 50,1 procent af aktierne i al fremtid. Staten sætter sig på et stykke markant infrastruktur. Man kan naturligvis ikke lade være med at skele til, at den danske stat som den eneste stat i Norden deltog aktivt i redningen af SAS og i forbindelse med genrejsningen af SAS øgede sin ejerandel til 25,8 procent. Nu er den danske stat som ejer direkte ansvarlig for, at SAS har nogle vilkår i lufthavnen, som gør selskabet konkurrencedygtigt. Staten sidder som storaktionær i både SAS og lufthavnen på begge sider af bordet. Når krisen kradser, er den slags noget rod. Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, som er tidligere SAS-topchef, og som i dag også sidder i lufthavnens bestyrelse, bakker op, for her er der total enighed om, at dansk erhvervsliv vil tabe uden en stærk international lufthavn i Kastrup. Finansminister Nicolai Wammen (S) siger ifølge mediet Finans, at staten vil være den samme slags ejer af lufthavnen, som staten har været ejer af Ørsted. »Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at CPH er et kommercielt selskab, der skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Det betyder bl.a., at den danske stat i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik fortsat skal respektere princippet om armslængde mellem staten og CPH’s ledelse,« står der i aftaleteksten. Den sammenligning skal ikke drives for langt. Ørsted er en global virksomhed, hvor de fleste aktiviteter og indtægter skabes uden for Danmark. Derfor kan man ikke i dag tale om Ørsted som kritisk infrastruktur i samme forstand som SAS, selvom de spiller en vigtig rolle som deltager i en række store danske energiprojekter. Ørsted har netop fået en ny strategisk investor ombord, da den statsejede norske energigigant Equinor købte 9,8 procent af aktierne. Ørsteds stjerne er falmet oven på nogle svære år, hvor selskabet har realiseret enorme tab på deres amerikanske vindportefølje og lukket en række ambitiøse projekter om at udvikle grøn brint. Det er ikke åbenlyst, at statens ejerskab af Ørsted er en særlig god reklame for statens ejerskab af lufthavnen. Et særligt kapitel i handlen er, at staten køber en markant dansk aktionær ud, nemlig pensionsgiganten ATP. Det er en uge siden, at det kom frem i britisk presse, at storaktionæren Ontario Teachers’ Pension Plan (OTPP) var i forhandlinger med andre minoritetsaktionærer om at købe deres aktier i lufthavnene London City, Birmingham, Bristol, Bruxelles og København. OTPP har ejet 30 procent af aktierne i lufthavnen. ATP 29,3 procent. ATP gav i 2017 9,8 milliarder kroner for at træde til som aktionær, da den australske kapitalfond Macquarie, som havde en meget uheldig rolle i udbytteskandalen, smuttede. Statens køb af en dobbelt aktiepost i lufthavnen efterlader flere spørgsmål end svar. Hvis ejerskabet i 2017 var en god idé set med de øjne, at det ville sikre fremtidens danske pensionister et godt afkast, så må man også selv i dag spørge, hvorfor ATP gerne vil sælge deres aktier? I virkeligheden er sagen endnu mere speget, fordi ATP først har udnyttet en købsoption til at købe OTPPs ejerandel, og så bagefter – alt sammen helt diskret – solgte hele herligheden til staten. Det fremgår af Præstegaards udtalelser mandag til Finans: »ATP har i forlængelse heraf indgået en betinget aftale om salg af den fulde ejerandel på 59,35 pct. til staten efter, at Finansministeriet havde udtrykt interesse for en dialog om det fremtidige ejerskab af lufthavnen,« siger Martin Præstegaard i et skriftligt svar. Som altid har Præstegaard et positivt spin på alting. ATP, som vælter sig i dårligt afkast og en lige så dårlig sag med den lukningstruede batterigigant Northvolt, kunne imidlertid næppe købe OTPPs ejerandel for 10-15 milliarder uden at være alt for eksponerede over for lufthavne i deres portefølje. Hvordan alt det, som Præstegaard siger i citatet, kunne foregå samtidigt og i komplet stilhed, virker temmelig besynderligt. Man kan jo netop spørge, om ATPs mandat til at forvalte deres formue på over 700 milliarder kroner bedst muligt med henblik at sikre et stabilt afkast til ikke mindst landets fattigste pensionister har megen troværdighed, hvis pensionsgiganten er statens forlængede arm. Sådan ser det ud. Baseret på statens købspris på 32 milliarder kroner, lander der cirka 15 milliarder i kassen hos ATP. Og på et tørt sted. Indtil staten kom til og købte ATPs ejerandel, var Lufthavnen ingen guldrandet forretning for ATP, men havde været bedre stillet ved at købe en bred aktieportefølje. Historien om statens nationalisering af lufthavnen mangler at blive fortalt i de små detaljer, for 32 milliarder er også en slags penge. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/statens-nationalisering-af-lufthavnen-er-en-beslutning-af-enorm